Gå til indhold
Gtryk
Tilbage til alle cases
SpecialopgaverGrundfos

Specialdesignet folie til Grundfos – visuel effekt på industrielle siloer

En anderledes folieopgave, hvor store industrielle siloer fik et mere visuelt og informativt udtryk med printfolie og figurskåret farvefolie.

Specialdesignet folie til siloer – Grundfos
Specialdesignet folie til siloer udført af Gtryk for Grundfos.

Hos Gtryk har vi løst en lidt anderledes folieopgave for Grundfos, hvor store industrielle siloer skulle have et mere visuelt og informativt udtryk.

Til projektet har vi produceret og monteret en kombination af printfolie og figurskåret farvefolie. Formålet var ikke kun at mærke siloerne, men også at skabe en grafisk effekt, der illustrerer, hvad der befinder sig inde i dem.

Printfolie skaber illusionen af et vindue ind i siloen

Det særlige ved løsningen er de store lodrette felter på siloerne. Her har vi anvendt specialprintet folie, der viser siloernes indhold i forskellige lag.

Grafikken er udformet, så felterne giver illusionen af, at man kigger gennem et glasvindue direkte ind i siloen. På den måde bliver det muligt visuelt at kommunikere siloens indhold uden naturligvis at skulle ændre selve konstruktionen.

Det er et godt eksempel på, hvordan storformatprint og specialdesignet folie kan bruges til langt mere end traditionel reklame og branding.

Figurskåret folie til tydelig mærkning

Ud over den printede folie har vi anvendt figurskåret farvefolie til blandt andet Grundfos-logo, filternumre, linjenumre og øvrige markeringer.

Kombinationen af de forskellige folietyper giver et rent og professionelt resultat, hvor den praktiske industrimærkning bliver integreret med den mere visuelle grafik.

Specialfolie til industri, maskiner og produktion

Hos Gtryk laver vi ikke kun folie til biler, vinduer og butikker. Vi producerer også specialfolie og industrimærkning til maskiner, produktionsanlæg, tanke, siloer og andre tekniske installationer.

Med printfolie, figurskåret folie og storformatprint kan vi fremstille løsninger med alt fra logoer og sikkerhedsmærkning til tekniske informationer og specialdesignede grafiske effekter.

Har jeres virksomhed en særlig overflade eller installation, der skal mærkes eller have et visuelt løft, hjælper vi gerne med både produktion og professionel montering.

Har du en lignende opgave?

Ring +45 42 41 48 45 eller send os en besked – vi rådgiver gratis og uforpligtende.

RingFå et tilbud